Hjælp · Jam Clipper
Sådan bruger du Jam Clipper
Clipperen gemmer hele samtalen ordret — ikke et resumé. Fra ChatGPT, Claude og almindelige websider, direkte ind i den rigtige Collection i Jam. Her er hvad du skal have på plads, og hvordan du gør.
Før du klipper
Fem minutter i Jam først, så lander hvert klip det rigtige sted fra dag ét.
- En Jam org. Den er jeres fælles rum — firmaet, teamet eller bare dig selv.
- Mindst én Collection med et sigende navn. Fx én pr. kunde eller projekt: «Kundeklub», «Lancering Q1». Det er her klippene lander.
- De rigtige medlemmer. Alle i org'en kan se klippene i dens Collections — inviter dem der skal med, og kun dem.
- Clipperen er logget ind med den rigtige konto. Dit ansigt øverst til højre i Clipperen viser hvem du er.
Sådan klipper du
Åbn samtalen
Gå til samtalen i ChatGPT eller Claude — eller den webside du vil gemme.
Vælg hvor den skal hen
Klik på Jam-krukken i browseren. Vælg Org og «Gem i» Collection.
Tryk «Jam'it»
Det er det hele. Trykket er også dit ja til at samtalen gemmes.
En chat-samtale
Gemmes tur for tur, ordret: dine spørgsmål, svarene, kode, tabeller og billeder. Har du rettet et spørgsmål eller fået et nyt svar, gemmes det som en gren.
En almindelig webside
Gemmes med sidens tekst og billeder og et link til kilden, så du altid kan finde tilbage.
Det samme klip igen
Klip gerne den samme samtale igen, når den er vokset. Det er ufarligt: Jam genkender samtalen, lægger kun de nye ture til og laver aldrig en dublet.
Hvor finder jeg klippet?
Under «Klip» i Jams menu og i den Collection du valgte. Derfra kan du læse det, søge i det og trykke «Læg på tavlen» for at arbejde videre med det i en Jam.
Privatliv og sikkerhed
Clipperen læser kun siden, når du trykker «Jam'it» — aldrig i baggrunden. Det du klipper, gemmes i EU og kan kun ses af medlemmerne i den Jam org, du klippede til. Du kan slette et klip når som helst.
Når noget driller
Clipperen beder mig logge ind
Tryk «Log ind» i Clipperen og brug den samme konto som i Jam. Du får en kode på mail — der er ingen adgangskode.
Klippet landede i den forkerte org
Clipperen husker dit sidste valg. Tjek Org og «Gem i» før du trykker «Jam'it». Landede det forkert, så slet klippet under Klip i Jam og klip igen til den rigtige Collection.
Siden kan ikke klippes
Browserens egne sider og nogle sider bag login kan ikke læses. Genindlæs siden og prøv igen — hjælper det ikke, så skriv til os.
Der mangler ture i samtalen
Rul samtalen helt til bunds, så alle ture er hentet ind, og klip igen. Jam lægger de manglende ture til.